Denmark
Login

Vækst er godt. Men hvad gør du, når likviditeten ikke kan følge med?

Udgivet onsdag, 12 august 2026 10.12

Lyt med i denne episode af Vokseværk, hvor Charlotte Dinnie Jensen, CEO i Dellia, deler erfaringer fra virksomhedens vækstrejse og de likviditetsudfordringer, der fulgte med. Få indsigt i, hvordan Dellia sammen med Svea Finans sikrede det økonomiske råderum til fortsat vækst.

Vækst er et tegn på en sund forretning, men den kan også lægge pres på likviditeten. Når salget stiger, følger pengestrømmen ikke altid med i samme tempo.

Det oplevede Dellia, da efterspørgslen voksede markant. Ordrebogen blev fyldt, men samtidig opstod et spænd mellem betalinger til leverandører og de indbetalinger, der først kom senere fra kunderne.

I denne episode af Børsens podcast Vokseværk taler Charlotte Dinnie Jensen med Mads Mortensen, finansiel rådgiver i Svea Finans, om de udfordringer og muligheder, der opstår, når vækst binder kapital, og likviditeten kommer under pres.

Sammen ser de nærmere på, hvordan virksomheder kan skabe større økonomisk handlefrihed, hvilke løsninger der kan understøtte væksten, og hvad man bør være opmærksom på, når cash flow og vækst udvikler sig i forskelligt tempo.

 

Lyt til  podcast episoden her eller på Apple Podcasts, Spotify og Podimo.