Professionel inkasso til din virksomhed

Inddrivelse i Danmark
Få betaling for ubetalte fakturaer - nemt og hurtigt.

Inddrivelse i udlandet
En pålidelig partner, når der handles på tværs af landegrænser.

Overvågning
Vi overvåger dine debitorer og genvinder dine kundetab.

Retslig inddrivelse
Vi håndterer den retslige proces frem til opnåelse af dom
Professionel inkassoservice hos Svea
Oplever du til tider manglende betalinger fra dine kunder? Så er du langt fra den eneste. Mange danske virksomheder oplever hver dag, at de ikke får deres betalinger til tiden. Det er ikke alene frustrerende, men medfører også ofte en masse uønsket bøvl og besvær, når det skyldige beløb skal inddrives.
Mange virksomheder vælger derfor at afskrive beløbet, på grund af de ressourcer og den tid, der skal bruges på at inddrive pengene. Inkasso er ofte tabubelagt, men kan være en nødvendighed, for at sikre at du får dine penge.
Svea Inkasso er din pålidelige partner til inkassoservice. Som dansk inkassobureau med mange års erfaring fra branchen hjælper vi dig med inddrivelse af betaling uden at bringe kundeforholdet i fare. Vi giver dig professionel inkasso på abonnement med personlig service og procedurer, der er skræddersyet til netop din virksomhed.
Vi tilbyder professionel inkassoservice til alle typer virksomheder - store som små. Uanset størrelse af dit tilgodehavende, kan vi hjælpe dig med at indkræve pengene, så du har dem hurtigst muligt.
Har du fået et brev fra Svea?
Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om inkasso samt vores kontaktoplysninger.
Betal eller få hjælp til din sag
Login på Debitorwebben for at betale eller få hjælp til din sag.
Hvorfor anvende et inkassobureau?
Sveas inkassoservice hjælper dagligt mange virksomheder i hele Europa med inddrivelse af betaling. Der er mange fordele ved overdragelse af fordringer til inkasso. Én af de største fordele er, at du sparer tid på selv at skulle stå for alt det administrative. Når du vælger Svea til at assistere dig med inkassoservice, står vi for hele processen fra start til slut.
På den måde bliver der frigivet ressourcer i din virksomhed, der kan give værdi et andet sted, blandt andet til din kerneforretning. Det giver derfor god mening at anvende et dansk inkassobureau til at håndtere de kunder, der ikke betaler til tiden.
Vi tilbyder også at udsende din virksomheds rykkere til kunder, når betalingen er udeblevet. Dette er med til at mindske arbejdsbyrden for din virksomhed og dine medarbejdere. I vores inkasso abonnement tilbyder vi ligeledes rådgivning og optimering af jeres eksisterende løsning og rykkerproces.
Vi har inddrevet gæld i mere end 40 år, og taler dagligt med debitorer. Dette giver os en viden og erfaring om, hvad der virker og hvornår i processen vi skal sætte særligt ind. I sidste ende er dette med til at skabe den bedste mulighed for at få debitor til at betale.
Hvad er inkasso?
Mange virksomheder oplever løbende manglende betaling fra deres kunder. Årsagerne til at betalingen udebliver kan være mange, men uanset hvad er du nødsaget til at tage hånd om problemet via rykkerskrivelser, inkassovarsel og – i sidste instans – inkasso. Ellers går det ud over din bundlinje. Svea står klar til at hjælpe dig med inkasso, så du kan koncentrere dig om det, du er bedst til.
Hvilke krav kan Svea hjælpe med?
Hos Svea håndterer vi udelukkende krav fra virksomheder mod enten private eller erhvervsdrivende. Vi kan desværre ikke hjælpe privatpersoner med inddrivelse af gæld.
Sådan fungerer inkasso
Alle erhvervsdrivende vil før eller siden støde på dårlige betalere og her kan inkasso være løsningen. Ordet inkasso kommer af inkassation, som betyder at et andet firma henvender sig til skyldner med henblik på inddrivelse af gælden. I denne artikel kan du læse mere om processen og vores tips til en professionel inddrivelse af fordringer.
Udenretlig inkasso
Håndtering af inkassosager uden for domstolens regi kaldes udenretlig inkasso. Her igangsættes en proces, der inkluderer udsendelse af rykkerskrivelser og inkassovarsel, henvendelse til skyldner, fremsendelse af inkassoskrivelse og indgåelse af afdragsordning eller akkordaftale. Kan der ikke indgås en aftale med skyldner vil sagen overgå til retslig inkasso.
Hvad koster inkasso?
Hos Svea tilbyder vi forskellige løsninger alt efter din virksomheds behov. Prisen på inkasso afhænger af om din virksomhed oplever få ubetalte fakturaer, løbende har behov for inkasso eller ønsker en løsning til håndtering af mange sager og et større behov for rådgivning. Giv os endelig et kald, så vi kan finde den rette løsning til dig.
Hvad skal en rykkerskrivelse indeholde?
En erhvervsdrivende må sende op til 3 rykkerskrivelser med et pålagt rykkergebyr på 100 kr. pr. skrivelse. Kreditor skal anføre at skyldner får en betalingsfrist på minimum 10 dage. Hvis skyldner har gjort indsigelse mod kravet, må man som kreditor som udgangspunkt ikke påbegynde eller fortsætte udsendelse af rykkere.
Hvad er et inkassovarsel?
Der skal altid sendes et inkassovarsel til skyldner, før man som kreditor vælger at sende et fakturakrav til inkasso. Inkassovarslet advarer skyldner om, at manglende betaling kan føre til at udeståendet overgår til inkasso, og at dette vil medføre yderligere omkostninger. Ligesom ved rykkerskrivelser, skal skyldner have en betalingsfrist på minimum 10 dage.
Hvad er en indsigelse?
For at en gæld kan sendes til inkasso, må der ikke herske tvivl om, hvorvidt skyldner modsætter sig kravet. Hvis skyldner har givet udtryk for, at det leverede produkt ikke lever op til forventningerne, kan inddrivelsen af gælden ikke føres som en almindelig inkassosag og skal i stedet håndteres retsligt.
Retslig inkasso
Denne form for inkasso involverer domstolene. Kravet overdrages efter aftale med kreditor til retten. Formålet med denne proces er, at sikre kreditors krav mod skyldner ved at afbryde forældelsen på kravet. Behandlingen af sagen foregår enten ved de almindelige domstole (betalingspåkrav/stævning) eller ved fogedretten (fogedrekvisition).
Vælg den rette inkassovirksomhed
I Danmark kræver det politiets autorisation at drive inkassovirksomhed. Hos Svea er vi autoriseret i henhold til inkassoloven og iagttager altid god inkassoskik, hvilket er din garanti for respektfulde og effektive inddrivelsesmetoder. Vi anbefaler altid, at du vælger en inkassovirksomhed, der tager hensyn til balancen mellem personlig service og automatiserede inddrivelsesmetoder til gavn for din virksomheds likviditet og kunderelation. Derudover er det vigtigt at vælge en prisstruktur, der tilgodeser din virksomheds specifikke behov. Kontakt os endelig, hvis du har behov for rådgivning.
Læs om hvordan vi har hjulpet andre virksomheder


Broste Copenhagen
Ubetalte fakturer giver hovedpine i enhver forretning, og særligt når sagerne strækker sig helt til inkasso. For virksomheden Broste Copenhagen blev processerne lettet, da Svea overtog opgaven.


Scan Global Logistics
Siden 2020 har det verdensomspændende transport- og logistikfirma Scan Global Logistics A/S ladet Svea håndtere al inddrivelse for cirka 20 af deres selskaber i Europa samt Dubai og Abu Dhabi.


Tellusvitae
For den nystartede virksomhed Tellusvitae har samarbejdet med Svea gjort det muligt at vokse i vildt tempo, fordi fakturakøb giver den nødvendige likviditet. Læs mere
Vil du være kunde? Vi hører gerne fra dig
Kontakt os via mail
salg@svea.com
Ring 70 27 25 00
Mandag - Torsdag: 8.30 - 16.00
Fredag: 8.30 - 15.30
Vi vil vokse med dig
I over 40 år har Svea hjulpet virksomheder til en bedre økonomi. Vi tror på virksomheder og deres drømme – og vi tror på, at vi kan udvikle os i samarbejde med vores kunder.




