Undgå at komme bagud – sådan får du styr på papirarbejdet

Udgivet onsdag, 04 juni 2025 11.06Finansiering

At udskyde fakturering kan virke harmløst, men det kan få alvorlige konsekvenser for din virksomheds likviditet. Heldigvis findes der løsninger, der kan hjælpe dig med at optimere og holde styr på din fakturering og dermed sikre en sund økonomi.

Du har travlt med at drive og udvikle din forretning. Du og dit team bruger tiden, hvor den skaber mest værdi – på kunderne, produkterne og væksten. Ordrerne ruller ind, men administrationen halter bagefter. Faktureringen bliver skubbet til senere, og pludselig står du i en situation, hvor papirarbejdet er presset. Hvorfor sker det?

Prokrastinering: En skjult trussel mod din likviditet

At udskyde opgaver – også kendt som prokrastinering – er en velkendt udfordring for mange. Ifølge psykolog Shari McGuire, forfatter til Take Back Your Time: 101 Simple Tips to Shrink Your Work-Week and Conquer the Chaos in Your Life, er det en almindelig udfordring, der dog kan være svær at ændre. Til Forbes Magazine peger hun på nogle af de typiske årsager til, at vi udskyder:

  • Nogle trives med adrenalinsuset ved at løse opgaver i sidste øjeblik.
  • Andre overanalyserer og bliver handlingslammede.
  • Nogle frygter at fejle og udskyder derfor opgaven for at undgå en mulig skuffelse. 

For nogle er det en form for selv-sabotage, drevet af frygten for at fejle. Det føles lettere at lade være end at risikere et skuffende resultat. Fx når det kommer til fakturering, kan denne adfærd få store økonomiske konsekvenser. Hvis du venter for længe, påvirker det din likviditet og kan føre til økonomiske flaskehalse. Når kunderne ikke faktureres i tide, betyder det, at du reelt finansierer deres forretning i stedet for at investere i din egen.

Skab bedre faktureringsrutiner

Kan du genkende dig selv i dette? Så er det tid til at ændre vaner, særligt når det gælder fakturering. Mange vækstvirksomheder kommer bagud med deres fakturaer, og jo længere du venter, desto større risiko for økonomiske problemer. Hvis du vil sikre en stabil likviditet, er det afgørende at have stærke faktureringsrutiner. Her er tre konkrete tiltag, du kan implementere:

  • Fakturér med det samme – vent ikke til månedens slutning. Send fakturaen, så snart arbejdet er udført eller varen er leveret.
  • Automatisér faktureringen – Digitale løsninger kan hjælpe med at sende fakturaer til tiden og mindske risikoen for forsinkelser.
  • Brug finansielle værktøjer – Sælg dine fakturaer og få omgående kapital til drift og vækst 

Finansiering som en proaktiv løsning

I stedet for at lade likviditeten svinge unødvendigt, kan du anvende din finansiering strategisk. Med fakturakøb kan du få betaling for dine fakturaer med det samme – uden at vente på kundens betaling. Det sikrer en stabil pengestrøm, reducerer risikoen for likviditetsproblemer og giver dig mulighed for at fokusere på vækst.

God likviditetsstyring handler om at være et step foran. Lad ikke faktureringsopgaverne hobe sig op og skabe økonomisk pres. Svea kan hjælpe dig med at optimere din faktureringsproces, så du kan fokusere på det vigtigste: at drive og udvikle din forretning. 

Vil du høre mere om, hvordan du kan styrke din likviditet? Kontakt os i dag på 70203300 eller udfyld nedenstående kontaktformular for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Mere interessant læsning

Er du ramt af sæsonudsving? Sådan undgår du økonomiske flaskehalse

Mange virksomheder oplever, at deres likviditet svinger med årstiderne. For nogle betyder den nye sæson højsæson og travlhed, mens andre oplever stille perioder, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen. Uanset hvad, er god likviditetsstyring nøglen til at holde din forretning sund – hele året rundt.

SMV'er sulter efter kapital til vækst

Danske SMV’er tørster efter kapital til vækst, men finansiering er svær at finde. Der findes dog løsninger i markedet, der kan sikre den nødvendige likviditet, mens virksomheden vokser, forklarer eksperter.

En løsning til ubetalte regninger: Hvad kan I som virksomhed gøre?

For mange virksomheder kan ubetalte regninger hurtigt skabe økonomiske udfordringer. Når kunder ikke betaler til tiden, kan det påvirke virksomhedens likviditet og forhindre virksomheden i at betale egne leverandører og medarbejdere. Det er en realitet, som mange står overfor, uanset om der er tale om store eller små beløb.