Finansiering
Fakturakøb booster din virksomheds likviditet
26 juni 2024
Udgivet torsdag, 14 november 2019 10.27Finansiering
Som privatslagteri med mange sæsonbetonede leveringer har Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik ApS et svingende behov for likviditet. Der er behov for stor fleksibilitet i den daglige drift og samtidig mulighed for hurtig finansiel omstilling - begge dele kunne Svea levere.
Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik er et privatslagteri beliggende i Vestsjælland med 70 ansatte, som leverer grisekødsudskæringer samt kogte og røgede pølser til grossister og detailhandelskæder i hele Danmark.
Virksomheden er bl.a. kendt for sine gode frankfurtere, der to år i træk har vundet Jyllands-Postens store grilltest.
For et privatslagteri som Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik er likviditet særdeles vigtigt, da griseleverandørerne skal betales ved levering. Samtidig har Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik et svingende behov for likviditet, da produktionen er sæsonbetonet. Der er således et stort behov for likviditet op til jul, hvor der skal leveres store mængder flæskestege. Om sommeren er det grillsæsonen med levering af store mængder grillpølser, der giver et øget behov for likviditet.
Et samarbejde mellem Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik, slagteriets leverandører og Svea blev indgået i 2015. Samarbejdet gjorde det muligt at finde en løsning, der tilgodeså Hvidebæk Slagteri og Pølsefabriks forretning og som samtidig forbedrede virksomhedens økonomi.
Overordnet førte den nye løsning til, at Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik valgte kassekreditten i banken fra, og i stedet valgte en mere fleksibel finansieringsløsning hos Svea. En løsning, der imødekommer slagteriets behov for større likviditet i virksomhedens højsæsoner.
Henrik Fobian, primær ejer af Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik ApS, har af flere omgange kaldt Svea for virksomhedens ”redningskrans”.
Henrik FobianSvea var hurtige til at træffe beslutninger og har troet på os hele vejen igennem - også i finanskrisetider
Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik har siden samarbejdet med Svea startede kontinuerligt fået en bedre økonomi og øget sin likviditet. Den forbedrede økonomi har blandt andet betydet, at virksomheden er vokset, og har fået mulighed for at indgå nye strategiske samarbejder i Danmark. Det har blandt andet ført til, at Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik i dag slagter, og processerer både frilandsgrise og økologiske grise.
- Hos Svea har vi fået bedre betingelser og en meget bedre service og dialog - en reel samarbejdsrelation, udtaler Henrik Fobian.
Hos Svea oplever vi ofte, at lange betalingsbetingelser og sæsonudsving er afgørende faktorer for et behov for en mere fleksibel form for finansiering. Gennem salg eller belåning af fakturaer frigives øjeblikkelig likviditet til den daglige drift eller udvikling af nye projekter - og samtidig en god måde at rense sin balance på.
Ifølge SMV Danmarks konjunkturundersøgelse fra 2019 har 24 % af danske SMV’er oplevet af få nej i banken - alligevel har 73 % aldrig benyttet andre finansieringsmuligheder.
Hos Svea vil vi gerne hjælpe netop disse virksomheder, som enten har svært ved at blive godkendt til et lån i banken, eller som ønsker en anden og mere fleksibel form for finansiering.
Hos Svea har vi en stor værktøjskasse af løsninger. Vi kan således skrue en løsning sammen, der passer til din virksomhed og til dine behov - og vi kan skrue på løsningen, hvis dine behov ændrer sig. Både på den lange og den korte bane.
Kontakt os på 70203300 eller udfyld nedenstående kontaktformular, og vi vil kontakte dig for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan skræddersy en løsning efter din virksomheds behov.
Finansiering
26 juni 2024
Finansiering, Inkasso
06 juni 2024
Finansiering
31 maj 2024
Finansiering
31 maj 2024
Finansiering
31 maj 2024
Finansiering
31 maj 2024
Finansiering
03 januar 2024
Finansiering
22 september 2023
Finansiering
25 april 2023
Finansiering
20 februar 2023