Denmark
Login

Factoring uden begrænsning på debitorkoncentration

Udgivet fredag, 20 marts 2026 10.46 Finansiering

Likviditet skal være en vækstdriver, ikke en begrænsning. Mange danske virksomheder oplever desværre udfordringer med at få frigivet den likviditet, de forventer, fordi deres finansieringspartner arbejder med begrænsninger på debitorkoncentration. I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor fleksibilitet er afgørende, når du vælger factoringpartner og hvordan du sikrer, at finansieringen faktisk følger din forretning.

For mange virksomheder er tilgang til likviditet afgørende for at kunne vokse, investere og udnytte nye muligheder. Derfor er valget af finansieringspartner en strategisk beslutning og ikke blot et spørgsmål om pris. Når du vurderer forskellige factoring- eller finansieringsløsninger, er det især vigtigt at se på, hvor fleksibel modellen er i forhold til din virksomheds konkrete forretning.

Et af de mest oversete områder i mange factoringaftaler er krav om begrænset debitorkoncentration.

Derfor er debitorkoncentration vigtig

Debitorkoncentration handler om, hvor stor en del af din omsætning der ligger hos enkelte kunder. Nogle factoringudbydere har et loft for, hvor stor en procentdel af din omsætning, der må komme fra den samme debitor. Overskrider du grænsen, bliver fakturaerne typisk ikke finansieret og det betyder i praksis, at du ikke får den likviditet, du forventer og reelt har brug for.

For virksomheder med store nøglekunder, sæsonudsving eller længerevarende projekter kan det være en reel udfordring. En høj kundekoncentration er ikke et problem i sig selv, men det kan blive det, hvis din finansieringspartner ikke kan håndtere det.

Factoring uden loft på debitorkoncentration

Hos Svea har vi valgt en fleksibel model. Vores factoringløsning har ingen begrænsning på debitorkoncentrationen. Det betyder, at du kan få finansieret dine fakturaer også selvom en stor del af din omsætning ligger på få kunder.

For dig betyder det:

  • Du får fuld effekt af factoring også ved store nøglekunder
  • Din likviditet følger din omsætning og din vækst
  • Du undgår afslag og uforudsete begrænsninger
  • Løsningen tilpasser sig din forretning, ikke omvendt
  • Du kan fokusere på dine kunder og dit salg uden at tænke på finansieringslofter

Vi ser ikke kundekoncentration som en risiko i sig selv, men derimod som en naturlig del af mange virksomheders struktur. Vi giver dig den fleksibilitet, moderne virksomheder har brug for.

En finansieringspartner, der kan skalere med dig

Når du vurderer forskellige finansieringsløsninger, er det vigtigt at se på den store helhed og ikke blot rentesatser og gebyrer. Vi anbefaler at du især bør overveje følgende:

Kan løsningen håndtere din kundestruktur?

Store kunder eller projektorienteret omsætning kræver en fleksibel løsning. Hvis 20–50 % af din omsætning stammer fra få kunder (hvilket er meget almindeligt), skal din finansieringspartner kunne understøtte dette uden begrænsninger.

Får du adgang til den likviditet, du faktisk har brug for?

Hvis en stor del af dine fakturaer ikke kan finansieres, udhules værdien af finansieringsløsningen. En løsning kan se attraktiv ud på papiret, men hvis kun en del af dine fakturaer kan finansieres, reduceres effekten markant.

Følger løsningen din vækst?

Finansiering skal styrke din udvikling og ikke sætte en grænse for den. Når din ordreindgang vokser, er det vigtigt, at din finansieringsmodel kan følge med.

Er samarbejdet transparent og enkelt?

Ingen skjulte benspænd, ingen uventede begrænsninger. Bare en løsning, der virker i praksis. Når samarbejdet er transparent og enkelt, kan du fokusere på din forretning, mens din finansieringspartner sørger for, at likviditeten er på plads.

Fleksibel factoring, der styrker din likviditet

I Svea arbejder vi for at gøre finansiering enkel og værdiskabende. Uden unødige begrænsninger og uden komplicerede strukturer. Vores factoringløsning er skabt til virksomheder, der ønsker en transparent og fleksibel model og som vil sikre stabil likviditet, uanset hvordan kundesammensætningen ser ud.

Her får du en løsning, der frigør likviditet der, hvor værdien skabes, nemlig i dine kunderelationer og i din drift.

Hvis du vil høre mere om, hvordan vores factoringløsning kan styrke din likviditet, uanset din kundestruktur, står vi klar til at rådgive dig. 

Kontakt os på 70203300 eller udfyld nedenstående kontaktformular for en uforpligtende samtale om, hvordan vores finansieringsløsninger kan styrke din virksomheds likviditet og skabe grundlag for vækst.