Inkasso
8 tips til succesfuld inddrivelse af ubetalte fakturaer
10 juli 2024
Udgivet fredag, 03 juni 2022 15.25Inkasso
Danske virksomheder begår som oftest den fejl at de er for lang tid om at igangsætte inkassoprocessen. En af årsagerne kan være, at virksomhederne tror, at det er for besværligt at inddrive gæld i udlandet. Det er ærgerligt, for Svea har et verdensomspændende netværk af partnere, der gør det muligt at inddrive gæld uanset hvor kunden befinder sig.
Efter forfald skal virksomheden tage stilling til, om de selv vil sende rykker samt inkassovarsel til kunden samt efterfølgende at iværksætte en inkassoproces ved fortsat manglende betaling. Venter du for længe kan din kunde været gået konkurs, medarbejderen aftalen er indgået med, kan være stoppet og de dokumenter der er send er gået tabt. Som virksomheder er det jer, der skal bevise, at handlen samt en eventuel levering har fundet sted. Mange fragtfirmaer gemmer kun fragtbrevet i et år.
- Afhængig af hvilken kunde og i hvilket land du har handlet, så svinder chancen for betaling måned for måned. Som leverandør til en udenlandsk virksomhed er der en stor risiko for, at hjemlige krav betales først og det udenlandske krav ender længere og længere nede på prioritetslisten. Sveas klare anbefaling er, at du ikke bør give op. Gør som du ville gøre med en dansk kunde og send et inkassovarsel eller lad Svea gøre det, siger Charlotte Amundsen, Inkassochef i Svea.
Broste Copenhagen har været kunde hos Svea siden 2013. Læs mere her
Kigger vi på de europæiske eksportmarkeder, viser der sig en klar tendens. Nordeuropa har en generelt høj betalingsevne- og villighed. Anderledes ser det imidlertid ud i Sydeuropa. Dette skyldes hovedsageligt en anden kultur og moral i forhold til at betale til tiden. Der er en række simple forholdsregler, der bør tages, inden der shippes produkter ud i verden.
- Et godt råd er at tænke sig godt om inden, at der handles med udenlandske kunder. Jeg oplever mange virksomheder, der ikke foretager den nødvendige kreditvurdering – måske slækker de lidt på principperne, fordi de er sultne efter at sælge, forklarer Charlotte Amundsen.
Derfor er det vigtigt som minimum altid at få oplyst momsnummer, firmanavn, adresse og kontaktpersons navn og e-mail. Vi anbefaler desuden, at der følges op på oplysningerne med et ekstra tjek via Google, for at være sikker på, at den internationale handelspartner nu også er, hvem de udgiver sig for at være.
Hvad gør du, hvis uheldet er ude og din udenlandske kunde pludselig ikke reagerer på din faktura? Vi har taget en snak med vores partner i Spanien, som giver en række råd til danske virksomheder, der enten overvejer eller allerede handler med virksomheder i Sydeuropa.
- Jeg tror en af de største udfordringer ved at inddrive penge i Sydeuropa er den generelle manglende betalingsvillighed. Dertil kan tillægges at virksomheder pludselig ”forsvinder” eller skifter adresse og dermed kan være svære at lokalisere, hvis man ikke har de rette systemer, siger Rodrigo Mercado fra HCM.
Rodrigo MercadoJeg tror en af de største udfordringer ved at inddrive penge i Sydeuropa er den generelle manglende betalingsvillighed
Fordelen ved Sveas globale netværk er, at vi efter aftale med vores kunde videresender sagen, så den bliver behandlet lokalt. Det sikrer en meget hurtigere sagsbehandling og dermed en øget chance for hurtig betaling. At overgive sagerne til en lokal inkassovirksomhed har en lang række fordele. De sørger for at inddrive i overensstemmelse med lokal lovgivning, de taler debitors eget sprog, og de sidder i samme tidszone. Det giver en langt mere effektiv proces, til glæde for alle parter.
- Mit råd til danske virksomheder er desuden at være opmærksom på nye kunders økonomiske situation inden indgåelse af samarbejde. Indhent en risiko- eller kreditrapport på din kunde, hvis størrelsen på salget berettiger det, afslutter Rodrigo Mercado.
Desuden er det ifølge vores spanske partner utroligt vigtigt at have korrekte kontaktoplysninger på sin kunde. Jo hurtigere sagen kommer i gang med de rigtige oplysninger, jo større er chancen for et positivt resultat. Manglende oplysninger kan være skyld i at sagen trækker i langdrag og dermed have en indvirkning på resultatet i sidste ende.
Læs mere om international inkasso hos Svea.
Kontakt os på telefon 70272500 eller udfyld nedenstående kontaktformular, og vi vil kontakte dig med henblik på en uforpligtende snak om den bedste løsning for din virksomhed.
Inkasso
10 juli 2024
Inkasso
17 juni 2024
Finansiering, Inkasso
06 juni 2024
Inkasso
05 februar 2024
Inkasso
20 juni 2023
Inkasso
07 november 2022
Inkasso
07 oktober 2021
Inkasso
01 oktober 2019
Inkasso
02 juli 2019
Inkasso
02 juli 2019