Factoring og fakturakøb - Hvad er forskellen?

Publicerad fredag 08 april 2022 01.31Finansiering

Factoring og fakturakøb er to forskellige løsninger, men med nogle helt klare fælles fordele: Du får hurtigere penge på kontoen og forbedrer din virksomheds likviditet. Men hvad er forskellen, og hvilken løsning passer bedst til netop din virksomhed?

Alle virksomheder er forskellige. Men én ting har de alle til fælles – alle virksomheder er afhængige af at modtage betaling for deres ydelser. Med fakturakøb eller factoring sikrer du et stabilt cashflow og optimale muligheder for vækst.

”Selv økonomiansvarlige i større virksomheder, har svært ved at skildre mellem factoring og fakturakøb. Vi får ofte henvendelser fra virksomheder, der ønsker at forbedre likviditeten, men som ikke kender forskellen eller fordelene ved henholdsvis factoring og fakturakøb” siger Henrik Funch, Finanschef i Svea Finans A/S.

Så lad os få opklaret det én gang for alle.

Hvad er factoring?

Factoring er en oplagt løsning for virksomheder, der ønsker at outsource håndteringen af deres debitorbogholderi, og samtidig ønsker at forbedre deres cashflow her og nu. Factoring kaldes også fakturabelåning eller debitorfinansiering, og der er tale om en løbende aftale med både finansiering og administration af debitorbogholderiet.

Du får udbetalt et lån baseret på, hvor meget din virksomhed har faktureret over en given periode. Svea tager pant i fakturaerne og udbetaler helt op til 80% af beløbet med det samme. Hermed er det ikke længere nødvendigt at vente på, at kunden betaler, da Svea sørger for inddrivelsen af pengene. Med denne løsning får du et hurtigere og mere jævnt likviditetsflow. Udover at kreditrisikoen reduceres, elimineres også det administrative arbejde knyttet til fakturaerne, såsom rykning af debitorer og i værste fald håndtering af inkassosager.

Læs mere om factoring her

”Factoring bliver ofte udelukkende fremlagt som en finansieringsløsning, men administrationen er bestemt også en meget vigtig del af pakken. Vi har gode systemer med integrerede løsninger, der håndterer alt det administrative i tillæg til finansieringen. Samtidig er fakturaen fortsat din, da Svea ikke overtager ejerskabet, som vi i modsætning gør ved fakturakøb” siger Henrik.

Factoring er blevet et vækstprodukt, der giver virksomheder mulighed for at vækste for egne penge frem for at blive begrænset af kreditter og lange betalingsfrister. Virksomhedernes stigende behov for likviditet og udfordringer med at optage lån i banken, har spillet en central rolle i den stigende interesse for factoring.

”Klassiske banklån og kassekreditter i banken er på mange måder en direkte konkurrent til Factoring. Dog er factoring en langt bedre løsning for rigtig mange virksomheder, der kan gøre virksomhederne mere uafhængige af bankerne” siger Henrik.

En virksomhed kan nemlig låne meget mere på sine kundefordringer end på en traditionel kassekredit. En Factoringløsning kan give op til 80 procent af fakturatotalen i forskud. Det giver en helt anden frihed end en kortsigtet kredit i banken.

  • Mindre administration
  • Forbedret cashflow
  • Involverer hele din omsætning

Læs her hvordan Conxion A/S har udviklet forretningen ved hjælp af Factoring

Henrik Funch
Factoring bliver ofte udelukkende fremlagt som en finansieringsløsning, men administrationen er bestemt også en meget vigtig del af pakken

Hvad er Fakturakøb?

Fakturakøb er en særdeles fleksibel løsning, der kan forbedre din likviditet her og nu i særligt udfordrende perioder. Har du større enkeltstående fakturaer, der grundet lange betalingsbetingelser belaster din likviditet, kan fakturakøb meget vel være den rigtige løsning for dig.

Ved fakturakøb sælges hele fakturaen til Svea. Der er tale om en enkeltstående handel, hvor du sælger en faktura, får penge på kontoen og derefter afslutter transaktionen.

Læs mere om fakturakøb her.

”Fakturakøb er egentlig meget simpelt. Du sælger en faktura efter aftale, og herefter er det vores ansvar at få betaling. Du er færdig med sagen og har nu pengene på din konto” forklarer Henrik.

Først og fremmest er der ikke tale om en løbende aftale, men derimod enkeltstående salg. Du vælger selv hvilke fakturaer du ønsker at sælge, og vi vælger hvilke fakturaer vi ønsker at købe. En klar fordel ved fakturakøb er, at Svea i forbindelse med køb af dine fakturaer ligeledes overtager risikoen for dine kunders betalingsevne.

”Netop derfor stilles der en række andre krav til denne løsning. Vi har købt fakturaer siden 2003, og ved hvilke faktorer vi skal være særligt opmærksomme på. Derfor kræves det altid ved fakturakøb, at vi kan få forsikret dine kunder via vores debitorforsikring. Hos Svea er vi vant til at inddrive større fakturaer, hvilket i nogle tilfælde kan være et krævende job. Risikovurdering af debitorer er en vigtig del af vores daglige arbejde, og det er noget vi er særligt kompetente til i Svea” forklarer Henrik.

  • Fleksibel løsning: sælg dine fakturaer efter behov
  • Svea overtager kreditrisikoen
  • Forbedret cashflow

Læs her hvordan Fakturakøb gav Tellusvitae likviditet til at vokse vildt

Henrik Funch
Du sælger en faktura efter aftale, og herefter er det vores ansvar at få betaling

Hvad er bedst for din virksomhed?

Factoring og fakturakøb er to forskellige løsninger, som begge giver dig øget likviditet, tid og overskud til at fokusere på din kerneforretning. Her er to eksempler:

Din virksomhed omsætter årligt for DKK 10 millioner fordelt på 1.000 fakturaer. 

Løsning: Factoring vil ofte være den bedste og mest anvendte finansieringsform. Der er tale om en løbende aftale, hvor Svea følger op på alle dine fakturaer og sørger for, at du får betaling. Du undgår al administration af fakturaerne, og samtidig får du en stor andel af pengene på kontoen med det samme.

Din virksomhed omsætter årligt for DKK 10 millioner fordelt på 10 fakturaer

Løsning: Her er fakturakøb den bedste løsning. Hvis blot én af disse fakturaer ikke betales, kan det have store konsekvenser for din virksomhed. Sælg dine fakturaer, så er du sikret penge på kontoen og Svea overtager samtidig risikoen for din kundes betalingsevne.

Er din faktura allerede forfalden? Læs mere om inkasso her.

Svea har kompetencerne

Alle virksomheder er forskellige, og det tager vi selvfølgelig altid hensyn til. Hvad enten du er en etableret virksomhed eller i opstartsfasen kan factoring eller fakturakøb frigøre tid og ressourcer, som du kan bruge til at udvikle og vækste din virksomhed.

Hos Svea har vi kompetencerne til hele din værdikæde. Du får en fast kontaktperson, men vi arbejder altid på tværs af alle afdelinger, og altid med fokus på i fællesskab at finde de løsninger, som er bedst for akkurat din virksomhed. I sidste ende er valget altid dit, men vores medarbejdere er specialiserede i at rådgive dig i retning mod en løsning, der sikrer din virksomhed de bedst mulige forudsætninger for vækst. Factoring eller Fakturakøb kan meget vel være sådan en løsning.

Kontakt os på 70203300 eller udfyld nedenstående kontaktformular, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed. 

Hurtig likviditet til håndværkerne

Svea og Minuba har indgået et samarbejde for at kunne tilbyde hurtig likviditet til de især mange håndværkere, der benytter sig af Minuba som fakturering- og ordrestyringssystem. Ved fakturering kan håndværkeren med få klik sælge fakturaen til Svea, som overtager risikoen og samtidig udbetaler pengene efter få dage.

Factoring gav Conxion A/S mulighed for at tænke kreativt

I 2019 fusionerede Conxion A/S og Langhoff Promotions A/S, med en ambition om at blive en af de stærkeste aktører på markedet for reklameartikler og dermed opnå en langt større kundeportefølje. Forventninger om en øget vækst og svingende pengestrømme, fik Conxion til at afsøge markedet for bedst mulig styring af deres likviditet - løsningen blev en kombination af factoring og kreditforsikring.

Finansiel fleksibilitet sikrede væksten for Livehouse Europe

Livehouse Europe, der leverer streaming- og videotjenester, har oplevet stor vækst under Coronakrisen. Men Køge-virksomheden kunne kun følge med deres egen succes, fordi de havde finansiel fleksibilitet hos Svea Finans