Tellusvitae

Likviditet til at vokse vildt

For den nystartede virksomhed Tellusvitae har samarbejdet med Svea Finans gjort det muligt at vokse i vildt tempo, fordi fakturakøb giver den nødvendige likviditet.

Tellusvitae er latinsk for ’jordens liv’, og virksomheden sælger collagenpulver under brandet Vild Nord. Knap halvandet år efter opstarten i 2019 er virksomheden vokset fra to til 14 ansatte og ligger langt over estimeret omsætning. Fakturakøb får en hel del af æren, for at den voldsomme vækst har været mulig. Svea Finans har været med hele vejen – ja, faktisk før rejsen startede, afslører et interview med administrerende direktør Kenneth Stendrup.

Tellusvitae blev etableret i 2019 og sælger collagenpulver under navnet Vild Nord

Produkterne forhandles i Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt skønhedsklinikker

Tellusvitae har været kunde i Svea siden december 2019

Hvordan bruger I fakturakøb?

Når vi sender vores fakturaer til Svea Finans, får vi vores afregning dagen efter. Dermed får vi den nødvendige likviditet til drift og vækst. Desuden har vi ingen risiko eller administration og kan i stedet koncentrere os om det, vi er bedst til – produktion, salg og markedsføring.

Hvorfor valgte I at bruge fakturakøb?

Vi vidste, at vi ville starte op på svære betingelser, fordi vi skal betale ingredienser til vores produkter up front, samtidig med at vores kunder har lange betalingsfrister. Det er en kattepine mange nystartede kender til, og derfor var fakturakøb tænkt ind i vores vækstplan fra start af.

Hvordan var I blevet opmærksomme på fakturakøb?

Jeg kommer fra IT-branchen, hvor fakturakøb er ret normalt. Min partner kommer fra detailbranchen og kendte derfor betingelserne for at handle med de store kæder, som vi ønskede at komme ind i. Det er vi glade for, at vi gjorde, og med fakturakøb fungerer det.

Hvilke fordele har fakturakøb for jeres kunder?

De store kæder har meget lange betalingsfrister på op til tre måneder, og det siger vi intet til, for det tager Svea Finans sig af. Vi har indtil videre cirka 100 skønhedsklinikker, og de er til gengæld ikke vant til at få lange betalingsfrister, så det er de rigtig glade for, at vi tilbyder dem. Ofte kan de nå at få solgt produkterne, inden de skal betale dem.

Hvorfor har I fravalgt at låne penge i banken?

Det var fra starten en ambition for os ikke at være bankfinansieret, for pengeinstitutterne vil gerne bestemme, men de er ikke verdensmestre i at drive vores forretning. Det gør vi bedst selv. Desuden er det så godt som umuligt at låne penge i banken som nystartet. Fordi det er gået os godt, har Vækstfonden tilbudt os lån, men vi ønsker ikke at gældsætte os. Vi får løbende finansiering og har få omkostninger ved fakturakøb hos Svea Finans.

Hvad er fordelen ved fakturakøb op til årsskiftet?

Op til årsskiftet er det naturligvis ekstra rart ikke at have nogle tilgodehavender. Det får årsregnskabet til at se pænere ud, og det er en fordel for os, hvis vi på et tidspunkt ønsker investorer. Vi er snart helt udrullet i Danmark og får henvendelser fra udlandet, hvor vi ønsker at starte op, mens collagen er så populært, som det er lige nu. Det kommer til at koste, så et ekstra boost af kapital vil være en fordel, selv om vi også fortsætter med fakturakøb.

Hvorfor valgte I Svea Finans som samarbejdspartner?

Vi har fra start af vidst, at vi også ønskede at eksportere, så vi så på, hvor Svea Finans er repræsenteret. Og det er de på de markeder, der er interessante for os som her i Norden, Tyskland, Holland og England. Det dræber os administrativt, hvis ikke Svea Finans tager sig af fakturering, og de hjælper os også med at likviditetsvurdere nye kunder. Vores kreditlimit er løbende blevet hævet, så som samarbejdspartner er Svea Finans vokset sammen med os.   

Hvad er årsagen til jeres store succes?

Med collagenpulver har vi ramt noget, mange gerne vil have. Det er et naturligt stof, vores krop holder op med at producere med alderen, så det har flere fordele at indtage. Fordi collagen er så hypet, er der kommet flere konkurrenter, men det øger kun kendskabet. Desuden tror vi på, at vi har det bedste produkt, fordi vi producerer på de bedste råvarer fra friske torsk. Desuden ligger vi prismæssigt i den lave ende og producerer ikke andet end collagen. I dag ringer kunderne selv og ønsker vores produkt. Dét er en ny oplevelse. 

Hvad vil være dit råd til andre i forhold til finansiering?

Mange er ikke opmærksomme på muligheden, men det er en god ide at overveje fakturakøb frem for at gældsætte sig. Med fakturakøb bliver der skabt den likviditet, der er så afgørende for at kunne vokse, og hos Svea Finas er det transparent, nemt og positivt.

Sælg dine fakturaer

  • Du har pengene på kontoen inden for 3 arbejdsdage
  • Udbetaling af op til 97 % af fakturabeløbet
  • Svea overtager kreditrisikoen
Læs mere om fakturakøb