Når den udenlandske kunde ikke betaler til tiden

Publicerad fredag 03 juni 2022 03.25Inkasso

Danske virksomheder begår som oftest den fejl at de er for lang tid om at igangsætte inkassoprocessen. En af årsagerne kan være, at virksomhederne tror, at det er for besværligt at inddrive gæld i udlandet. Det er ærgerligt, for Svea har et verdensomspændende netværk af partnere, der gør det muligt at inddrive gæld uanset hvor kunden befinder sig.  

Efter forfald skal virksomheden tage stilling til, om de selv vil sende rykker samt inkassovarsel til kunden samt efterfølgende at iværksætte en inkassoproces ved fortsat manglende betaling. Venter du for længe kan din kunde været gået konkurs, medarbejderen aftalen er indgået med, kan være stoppet og de dokumenter der er send er gået tabt. Som virksomheder er det jer, der skal bevise, at handlen samt en eventuel levering har fundet sted. Mange fragtfirmaer gemmer kun fragtbrevet i et år.

- Afhængig af hvilken kunde og i hvilket land du har handlet, så svinder chancen for betaling måned for måned. Som leverandør til en udenlandsk virksomhed er der en stor risiko for, at hjemlige krav betales først og det udenlandske krav ender længere og længere nede på prioritetslisten. Sveas klare anbefaling er, at du ikke bør give op. Gør som du ville gøre med en dansk kunde og send et inkassovarsel eller lad Svea gøre det, siger Charlotte Amundsen, Inkassochef i Svea.

Broste Copenhagen har været kunde hos Svea siden 2013. Læs mere her

Kulturelle forskelle bør ikke være en hindring

Kigger vi på de europæiske eksportmarkeder, viser der sig en klar tendens. Nordeuropa har en generelt høj betalingsevne- og villighed. Anderledes ser det imidlertid ud i Sydeuropa. Dette skyldes hovedsageligt en anden kultur og moral i forhold til at betale til tiden. Der er en række simple forholdsregler, der bør tages, inden der shippes produkter ud i verden.

- Et godt råd er at tænke sig godt om inden, at der handles med udenlandske kunder. Jeg oplever mange virksomheder, der ikke foretager den nødvendige kreditvurdering – måske slækker de lidt på principperne, fordi de er sultne efter at sælge, forklarer Charlotte Amundsen. 

Derfor er det vigtigt som minimum altid at få oplyst momsnummer, firmanavn, adresse og kontaktpersons navn og e-mail. Vi anbefaler desuden, at der følges op på oplysningerne med et ekstra tjek via Google, for at være sikker på, at den internationale handelspartner nu også er, hvem de udgiver sig for at være. 

Konkrete tips til Sydeuropa

Hvad gør du, hvis uheldet er ude og din udenlandske kunde pludselig ikke reagerer på din faktura? Vi har taget en snak med vores partner i Spanien, som giver en række råd til danske virksomheder, der enten overvejer eller allerede handler med virksomheder i Sydeuropa.

- Jeg tror en af de største udfordringer ved at inddrive penge i Sydeuropa er den generelle manglende betalingsvillighed. Dertil kan tillægges at virksomheder pludselig ”forsvinder” eller skifter adresse og dermed kan være svære at lokalisere, hvis man ikke har de rette systemer, siger Rodrigo Mercado fra HCM.

Rodrigo Mercado
Jeg tror en af de største udfordringer ved at inddrive penge i Sydeuropa er den generelle manglende betalingsvillighed


Fordelen ved Sveas globale netværk er, at vi efter aftale med vores kunde videresender sagen, så den bliver behandlet lokalt. Det sikrer en meget hurtigere sagsbehandling og dermed en øget chance for hurtig betaling. At overgive sagerne til en lokal inkassovirksomhed har en lang række fordele. De sørger for at inddrive i overensstemmelse med lokal lovgivning, de taler debitors eget sprog, og de sidder i samme tidszone. Det giver en langt mere effektiv proces, til glæde for alle parter.

- Mit råd til danske virksomheder er desuden at være opmærksom på nye kunders økonomiske situation inden indgåelse af samarbejde. Indhent en risiko- eller kreditrapport på din kunde, hvis størrelsen på salget berettiger det, afslutter Rodrigo Mercado.

Desuden er det ifølge vores spanske partner utroligt vigtigt at have korrekte kontaktoplysninger på sin kunde. Jo hurtigere sagen kommer i gang med de rigtige oplysninger, jo større er chancen for et positivt resultat. Manglende oplysninger kan være skyld i at sagen trækker i langdrag og dermed have en indvirkning på resultatet i sidste ende.

Om international inkasso hos Svea

  • Svea inkasso har opbygget et netværk af samarbejdspartnere i hele verden til inddrivelse af gæld
  • Fra du opretter en sag hos Svea, går der højst et par dage til inddrivelsesprocessen går i gang i det pågældende land
  • Hvis inddrivelsen ikke giver noget resultat, betaler du heller ikke noget provisionsgebyr
  • Al rapportering foregår på dansk, så du altid ved, hvad der er foregået i din sag

Læs mere om international inkasso hos Svea.

Kontakt os på telefon 70272500 eller udfyld nedenstående kontaktformular, og vi vil kontakte dig med henblik på en uforpligtende snak om den bedste løsning for din virksomhed.

Giv ikke op selvom dine krav er internationale 

Der ligger mange gode eksportmarkeder rundt om i verden, men det kan til tider være en kamp at få inddrevet manglende betalinger. Særligt hvis din internationale kontakt pludselig ikke reagerer på din faktura. Svea Inkasso har opbygget et globalt netværk, der kan være til stor hjælp.

Dette bør du kræve af din finansieringspartner

Virksomhedsledere stiller i højere grad krav til deres finansieringspartner, både hvad angår inkasso og andre finansielle tjenesteydelser. Læs med og bliv klogere på, hvad der i sidste ende kan gavne din virksomhed. 

Factoring og fakturakøb - Hvad er forskellen?

Factoring og fakturakøb er to forskellige løsninger, men med nogle helt klare fælles fordele: Du får hurtigere penge på kontoen og forbedrer din virksomheds likviditet. Men hvad er forskellen, og hvilken løsning passer bedst til netop din virksomhed?