Hurtig likviditet til håndværkerne

Publicerad onsdag 01 december 2021 01.02Finansiering

Svea og Minuba har indgået et samarbejde for at kunne tilbyde hurtig likviditet til de især mange håndværkere, der benytter sig af Minuba som fakturering- og ordrestyringssystem. Ved fakturering kan håndværkeren med få klik sælge fakturaen til Svea, som overtager risikoen og samtidig udbetaler pengene efter få dage.

Det går rigtig stærkt i byggebranchen, hvor aktiviteten fortsatte, da det meste af landet lukkede ned, og kun er steget siden. Materialerne er tiltagende dyrere, og lønningerne skal betales, og det skal ofte gå hurtigere end fakturaernes betalingsfrister. Der er derfor behov for likviditet hos landets små og større håndværkervirksomheder.

”Vores mål er – altid – at gøre hverdagen lettere for de håndværkere, der er vores kunder og som i høj grad får hjulene til at køre rundt i Danmark. Det gør de godt, og fordi der er travlt, har mange brug for likviditet hurtigere end normalt. Det kan de nu få på grund af vores samarbejde med Svea,” siger Minubas administrerende direktør, Casper Hassø Nielsen.

Steen Bundgaard
Da der især i byggeriet aktuelt er behov for kapital, er vores integration med Minuba helt perfekt timet

Likviditet på to dage frem for to måneder

Som en ny og ekstra service i Minuba kan brugerne nu vælge at sende fakturaen direkte til kunden eller overlade faktureringen til Svea. Administrerende direktør Steen Bundgaard, forklarer her fordelene ved fakturakøb:

”Konkret betyder det, at vi mod en procentdel af fakturaens værdi overtager både administration og risiko. Desuden udbetaler vi beløbet inden for to dage. Det giver øjeblikkelig likviditet frem for at skulle vente på 30 eller 60 dages betalingsfrist. Da der især i byggeriet aktuelt er behov for kapital, er vores integration med Minuba helt perfekt timet”.

Flere af Sveas kunder bruger konsekvent fakturakøb til at skaffe sig likviditet for at undgå indblanding eller besvær med banker og investorer. For mange af Minubas kunder er metoden imidlertid mere ukendt.

Læs mere om samarbejdet mellem Svea og Minuba her

Casper Hassø Nielsen
Vi kan se, at flere allerede benytter sig af muligheden i Minuba, nok især fordi der er et stort behov for arbejdskapital lige nu

Travl eller presset? Få luft i regnskabet

”Mange håndværkere er ret konsekvente og konservative i deres forretningsdrift, og få kender til fakturakøb. Vi kan dog se, at flere allerede benytter sig af muligheden i Minuba, nok især fordi der er et stort behov for arbejdskapital lige nu. Det er jo skønt, at der er gang i byggeriet, men det øger også driftsudgifter, og det kan være en udfordring, når det går stærkt,” fortæller Casper Hassø Nielsen.

Minuba bliver løbende optimeret og integreret med eksterne partnere, hvis og hvor det giver mening for brugerne. Der er både en gratis og en professionel udgave af systemet, og begge versioner er nu integreret med Svea, så brugerne kan få hurtig likviditet og arbejdskapital.

”Fordi byggeriet ikke blev lukket ned, da alt andet gjorde, har håndværkerne været med til at bære landet godt igennem coronakrisen. Når det går godt i byggeriet, går det godt i Danmark, men mange af håndværkerne har svært ved at få en kassekredit eller møder krav om indfrielse, når der er likviditet på kontoen. Samtidig skal mange nu betale dobbelt moms eller coronalån tilbage. Derfor er samarbejdet med Svea ekstra positivt og de nye muligheder god timing,” afrunder Casper Hassø Nielsen fra Minuba.  

Læs mere om fakturakøb her

Kontakt os på 70203300 eller udfyld nedenstående kontaktformular, hvis du vil høre mere om, hvordan løsningen kan gavne din virksomhed. 

Undgå varemangel - Få finansieret dit salg inden kunderne betaler 

Den globale usikkerhed om varelevering har resulteret i at flere leverandører giver ingen eller meget kort betalingsfrist. Nogle kræver endda forudbetaling. Når detailhandlen og andre samtidig øger efterspørgslen og har lange betalingsfrister sætter det mellemleddet under voldsomt pres. 

Finansiel fleksibilitet sikrede væksten for Livehouse Europe

Livehouse Europe, der leverer streaming- og videotjenester, har oplevet stor vækst under Coronakrisen. Men Køge-virksomheden kunne kun følge med deres egen succes, fordi de havde finansiel fleksibilitet hos Svea Finans

Fakturakøb sikrede likviditeten under Corona

CC Rengøring frygtede en økonomisk nedtur under Coronakrisen, men nye opgaver og finansiel fleksibilitet hos Svea Finans betød, at CC Rengøring oplevede vækst under Corona-nedlukningen