Your browser is not supported

Your browser is not supported. Please download one of the following browsers to be able to get a full Svea experience.

Skip to content

Team Manager til Call Center

Er du vores nye kollega?

Team Manager til Call Center

Er du vores nye kollega?

Har du erfaring med Outbound call og kan du motivere og lede dine medarbejdere til succes? Vi udvider vores eksisterende Call Center og søger en Team Manager til snarlig tiltrædelse.

 

Hos Svea Inkasso A/S søger vi en engageret og serviceminded Team Manager med masser af drive, der skal stå i spidsen for den daglige drift og udviklingen af vores eksisterende Call Center. Din primære opgave bliver at sikre en hensigtsmæssig organisering og udvikle vores Call Center til næste niveau. Dette omfatter bl.a. rekruttering af nye medarbejdere, vagtplanlægning, oplæring, sikre opfyldelse af fastlagte målsætninger samt løbende rapportering.

Vi ønsker at levere verdensklasse service, og du skal sammen med dine medarbejdere være med til at understøtte vores ambition. Vores Callcenter udgør et centralt og vigtigt element i vores virksomheds løsninger. På vegne af vores kunder håndterer Call centeret Outbound call for at gøre skyldnere opmærksom på gæld til betaling. Hos Svea mener vi, at nøglen til succesfuld inddrivelse er dialog og kommunikation i øjenhøjde, og dette prioriterer vi særlig højt i vores daglige arbejde. I vores Call Center arbejder vi derfor målrettet på at guide virksomheder og private til hurtigere betaling altid med hensyntagen til den enkelte.

Du vil få personaleansvar for et eksisterende team bestående af 10 deltidsansatte, og skal samtidig være med til at rekruttere endnu flere medarbejdere. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, som fordeles indenfor Call Centerets åbningstider. Du vil referere direkte til vores Inkassochef, og vil ligeledes have tæt dialog med vores erfarne sagsbehandlere. Du vil modtage grundig oplæring i vores processer og IT-systemer, så du er klædt på til din rolle og kan guide dine medarbejdere bedst muligt. Erfaring med inkasso er ikke et krav.


Dine primære ansvarsområder

  • Ledelse af Call Center der er åbent fra 08.30 – 20.00 (lørdage 09.00 – 15.00)
  • Ansættelse og oplæring af nye medarbejdere
  • Rådgivning og løbende oplæring af eksisterende medarbejdere
  • Udarbejdelse af daglige lister til dialer
  • Overholdelse af fastlagt KPI’er
  • Udarbejdelse af statistikker og rapporter
  • Deltagelse i kundemøder


Er det dig vi leder efter?

Med dit gode humør og dine stærke kommunikative evner, er du i stand til at skabe tillid og løsninger til gavn for både vores kunder og skyldnere. Vi lægger særligt vægt på at du går forrest, har et stort drive, er lærenem og kan synliggøre de fremragende resultater som du og dit team leverer.

Du har erfaring fra et callcenter og eventuel ledererfaring eller et ønske om dette. Du er god til at kommunikere klart og forståeligt, både skriftligt og mundtligt, uafhængigt af modtageren, på såvel dansk som engelsk. Som person er du effektiv, analytisk og detaljeorienteret, ligesom du er god til at opbygge og vedligeholde relationer. Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du formår at bevare overblikket i travle perioder.

Du ser dig selv som energisk, kan smile, så det stråler i telefonen og lever for god kundeservice. Din rolle er vigtig, da du og dit team er Sveas stemme udadtil, og I gør gerne en ekstra indsats for at hjælpe virksomheder og privatpersoner til en god løsning.

Vi foretrækker desuden, at du;

  • Kan samle og motivere dine medarbejdere til at yde deres bedste
  • Evner at veksle mellem en uformel omgangstone samtidig med at du kan træde i karakter, når det gælder
  • Er god til at holde overblikket, arbejder struktureret og har et øje for at medarbejderne trives
  • Er lærenem og hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer
  • Har god forståelse for privatøkonomi og har orden i egen økonomi


Vi tilbyder dig

  • En afvekslende og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst
  • Et spændende job med rig mulighed for indflydelse og personlig udvikling
  • En kærlig og uformel arbejdsplads, hvor humor og personligt engagement værdsættes
  • En rummelig, ligeværdig og mangfoldig kultur med fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø
  • Pensionsordning og sundhedssikring med personlig rådgivning

Velkommen til Svea

Vi har hjulpet virksomheder til en bedre økonomi i mere end 35 år. Vi tror på mennesker, deres drømme – og på at skabe værdi. Det er derfor også vores mission at være den førende finansielle aktør i Europa, som altid tager udgangspunkt i den personlige relation til vores kunder.

Vi samarbejder i dag med virksomheder inden for alle brancher, og repræsenterer alt fra den mindre tømrervirksomhed til den større børsnoterede virksomhed. Vi behandler altid vores kunder og deres kunder med respekt. I Danmark opererer vi under selskaberne Svea Inkasso A/S og Svea Finans A/S. Vi har fælles adresse i Allerød nord for København, og er ca. 30 fuldtidsansatte.

Vi ser frem til at høre fra dig 

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send venligst din ansøgning til job.inkasso.dk@svea.com senest d. 7. februar 2022. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt – hellere i dag end i morgen.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Inkassochef Charlotte Amundsen på telefon 70 27 25 00.