Your browser is not supported

Your browser is not supported. Please download one of the following browsers to be able to get a full Svea experience.

Salgskonsulent

Udfold dit salgstalent hos en virksomhed i vækst

Salgskonsulent

Udfold dit salgstalent hos en virksomhed i vækst

Har du forretningsforståelse og et knivskarpt øje for, hvordan vi kan åbne endnu flere døre hos potentielle kunder? Så er det måske dig, vi leder efter. 

 

”Her er du både med til at fastholde og udvikle vores stærke position på det danske marked. For det er dit salgsarbejde, som er med til at sikre, at vores kunder kan realisere deres drømme og vækstambitioner”, fortæller Salgskonsulent Peter Bottelet.

Velkommen til Svea

Vi har hjulpet virksomheder til en bedre økonomi i mere end 35 år. Vi tror på mennesker og deres drømme – og på at skabe værdi. Det er derfor også vores vision at være en førende finansiel aktør i Europa, som altid tager udgangspunkt i den personlige relation til vores kunder.

I Danmark opererer vi under selskaberne Svea Finans A/S og Svea Inkasso A/S. Vi har fælles adresse i Allerød, nord for København, og er ca. 30 fuldtidsansatte.


Din nye hverdag

Som salgskonsulent møder du alle slags virksomheder og kunder – fra den mindre tømrervirksomhed til den større, børsnoterede virksomhed. Vi behandler altid vores kunder og deres kunder med respekt.

Du bliver en del af et eksisterende team på 3, hvor du tager ejerskab for dine egne resultater og salgsindsatser, da du selvstændigt planlægger og dyrker din egen pipeline, som understøtter vores vækststrategi.

Du kommer til at arbejde med opsøgende salg med fokus på inkasso. Da stillingen er meget selvstændig, fordrer den, at du er i stand til at sætte egne mål og er proaktiv. Branchekendskab er ikke en betingelse, men du skal motiveres af salg og behovsafdækning med henblik på at imødekomme.


Du styrer salgsprocessen fra A til Z

Som salgskonsulent får du en rådgivende rolle, hvor du sørger for, at dine kunder altid får den rette samarbejdsaftale og løsning, som møder deres behov.

I en hverdag, hvor telefonen er dit primære arbejdsredskab, står du altså for at:

  • prioritere din egen pipeline samt kvalificere leads
  • planlægge, booke og deltage i kundemøder – du har hele Danmark som dit arbejdsområde
  • forhandle og udarbejde tilbud og samarbejdsaftaler samt følge op på egne kunder løbende for at sikre det gode samarbejde
  • registrere og dokumentere dine indsatser
  • følge op på dit salgsbudget og performance i forhold til dine mål.


”Du får også et tæt samarbejde med vores sagsbehandlere – og selvfølgelig dine kolleger i teamet. Vi er gode til at trække på hinandens kompetencer og samarbejde på tværs af afdelingerne. Det kommer både os og kunderne til gode,”
slutter Peter, der ser frem til at byde dig velkommen.


Sjove stunder, gode kolleger og en kombination af fælles og individuelle mål

Du kan se frem til en selvkørende hverdag, hvor vi har fokus på at lykkes som et team. Derfor afholder vi også halvårlige kickoff-arrangementer, hvor vi kigger på strategi og salgstal og sætter mål for det næste halve år i fællesskab. Og når det faglige er klaret, slutter vi dagen af med en god middag.

Derudover tilbyder vi naturligvis en attraktiv grundløn med en fordelagtig bonusordning samt pensionsordning og sundhedsforsikring.


Er det dig, vi leder efter?

  • Du er i starten af din salgskarriere – men du er klar til at udvikle og dyrke dit salgsdrive endnu mere.
  • Du er ikke nem at slå ud af kurs, og du har en god portion ”krudt i røven”, ligesom dine kommende kolleger har.
  • Du har kendskab til at arbejde med salg – din specifikke baggrund er ikke afgørende for os.
  • Du har god forretningsforståelse og gerne kendskab til det finansielle område – men du får selvfølgelig grundig oplæring i vores produkter og arbejdsgange.
  • Du er vant til at dokumentere dine indsatser.


Udfold dit salgstalent hos os

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send venligst din ansøgning til job@sveainkasso.dk senest d. 16. august 2021. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt – hellere i dag end i morgen.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte adm. direktør Steen Bundgaard på telefon 40 32 37 40.