Your browser is not supported

Your browser is not supported. Please download one of the following browsers to be able to get a full Svea experience.

Skip to content



Inkassospecialist til både udenretlig og retlig sagsbehandling

 



Inkassospecialist til både udenretlig og retlig sagsbehandling

 

Har du erfaring med behandling af inkassosager, og er du god til at prioritere dine arbejdsopgaver i en hverdag med mange forskellige deadlines?

- Som Collection Advisor er du med til at fastholde og udvikle vores position på det danske marked. Vi prioriterer en personlig og rådgivende dialog med vores kunder som i sidste ende skal give dem mere tid til deres kerneforretning, fortæller Inkassochef Charlotte Amundsen.


Din nye hverdag

Hos Svea Inkasso A/S søger vi en engageret og selvstændig sagsbehandler med masser af drive. Der er tale om en udfordrende stilling, hvor du i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere varetager sagsbehandlingen af vores kunders inkassosager. Du bliver en del af et professionelt team af løsningsorienterede og motiverede medarbejdere med mange års erfaring indenfor inkassobranchen. 

Hos Svea Inkasso A/S tilbydes du et spændende job i en virksomhed, der er i konstant udvikling. Vi ser vores medarbejdere som firmaets vigtigste ressource, og det er derfor vigtigt for os at finde den helt rigtige person, der skal være vores nye kollega.


Vi tilbyder dig

  • En afvekslende og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst.
  • Et spændende job med stor mulighed for indflydelse på din egen arbejdsdag.
  • Et bredt samarbejde på tværs af afdelingerne.
  • En dynamisk og uformel omgangstone.

Er det dig vi leder efter?

Du har erfaring med behandling af udenretlige og retlige inkassosager og har evnen til at overskue komplekse sager og sagsforløb. Du er god til at kommunikere klart og forståeligt både skriftligt og mundtligt uafhængigt af modtageren på såvel dansk som engelsk. Som person er du effektiv, analytisk og detaljeorienteret, ligesom du er god til at opbygge og vedligeholde relationer. Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du formår at bevare overblikket i en hverdag med mange deadlines og travle perioder.

Dine primære ansvarsområder

  • Inkassosagsbehandling fra A – Z
  • Scoring / vurdering af sager
  • Servicering og rådgivning af kunder og debitorer, både telefonisk og skriftligt
  • Anbefaling af sager til retlig behandling
  • Opfølgning på sager
  • Udarbejdelse af betalingspåkrav og fogedrekvisitioner
  • Behandling af fogedretsmøder og lettere indsigelsessager
  • Telefonretsmøder


Velkommen til Svea 

Vi har hjulpet virksomheder til en bedre økonomi i mere end 35 år. Vi tror på mennesker, deres drømme – og på at skabe værdi. Det er derfor også vores mission at være den førende finansielle aktør i Europa, som altid tager udgangspunkt i den personlige relation til vores kunder.

Vi samarbejder i dag med virksomheder inden for alle brancher, og repræsenterer alt fra den mindre tømrervirksomhed til den større børsnoterede virksomhed. Vi behandler altid vores kunder og deres kunder med respekt.

I Danmark opererer vi under selskaberne Svea Inkasso A/S og Svea Finans A/S. Vi har fælles adresse i Allerød nord for København, og er ca. 30 fuldtidsansatte.


Vi ser frem til at høre fra dig

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send venligst din ansøgning og CV til job.inkasso.dk@svea.com senest d. 1. august 2022. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt – hellere i dag end i morgen.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Inkassochef Charlotte Amundsen på telefon 70 27 25 00.