Tag kontrol over din virksomheds omkostninger

Publicerad fredag 15 februar 2019 01.22Finansiering

Hvordan kan du tage kontrol over omkostningerne, før de tager kontrol over dig? Svaret er, at oprette et likviditetsbudget – og bare rolig – det er slet ikke så kompliceret som du tror!

Likviditet og rentabilitet er ord, der konstant opstår, når det kommer til små og mellemstore virksomheder – og ofte med negativt fortegn. For kan virksomheder med en i forvejen stram økonomi overhovedet vende situationen? Ja, men det kræver, at du tager kontrol over pengestrømmene og opretter et likviditetsbudget. Jo før, jo bedre!

Afsæt tid – i god tid!

Alt for mange venter med at tage kontrol over omkostningerne, indtil de er tvunget til det, siger Henrik Funch, Finanschef i Svea Finans.

På dette tidspunkt er kassen ofte tom, der er ikke penge til lønninger, regningerne hober sig op, og først her begynder du at se dig om efter en løsning. Vi ser alt for ofte, at virksomheder kontakter os og har brug for kredit nu og her – og allerhelst i går. I disse situationer bliver godkendelsesprocessen langt mere besværlig end den kunne have været. Havde de kontaktet os i god tid, kunne vi have fundet en hurtigere løsning. Men endnu vigtigere, hvis de løbende havde afsat tid, ville de kunne have undgået at stå i denne situation.

Små justeringer har stor indflydelse

De fleste virksomheder kan minimere omkostningerne, og dermed forbedre deres resultater. Eksempler på sådanne omkostninger kan være; dyre firmabiler, dårlige leverandøraftaler og et stort varelager. Mange bække små…… Små justeringer kan få store udslag.

- Mange virksomheder indgår aftaler, som bare kører uden videre. Især for mindre virksomheder uden egen økonomidirektør, kan det hurtigt køre af sporet. Uanset din baggrund, branche og størrelse bør du sætte dig ned og lave en grundig gennemgang af dine udgifter, anbefaler Henrik Funch.

Henrik Funch
Alle virksomheder bør have et likviditetsbudget!

Tag kontrol over pengestrømmen

Der er tre ting du skal tænke på, når du driver en virksomhed: Likviditet, likviditet, likviditet siger Henrik Funch. God likviditet giver dig handlingsrum og muligheder. Selvom der kan være mange og komplekse årsager til, at virksomheder går konkurs, er dårlig likviditet noget, som oftest går igen. Henrik Funch mener, at mange virksomheder nedprioriterer at have kontrol over omkostningerne, fordi de har så mange andre ting at se til.

- Det er ekstremt stressende, at sidde i en situation, hvor der ikke er midler til at gennemføre det daglige arbejde. Undgå derfor at sætte dig selv i den situation. Det er måske ikke den mest spændende opgave, men det er særdeles nødvendigt og givende i sidste ende.

Du opnår et bedre cashflow og frigør midler, så du kan drive forretningen bedre. Derudover undgår du perioder, hvor kassen er tom og der ikke er penge til de løbende udgifter.

Sådan opsætter du et likviditetsbudget

  • Afsæt god tid!
  • Gennemgå alle fakturaer og bilag for at danne dig et overblik. Systematiser dine poster efter absolut nødvendige, poster med mulighed for forhandling af en bedre pris, og hvilke poster du kan skære ned på – eller måske helt skære fra.
  • Alliér dig med en regnskabskyndig person, hvis du ikke selv er skarp inden for tal og regnskab. En dygtig revisor kan være guld værd ved oprettelse af et likviditetsbudget.
  • Et likviditetsbudget behøver ikke være kompliceret. Det kan være en enkelt beregning i Excel, som viser omsætning og omkostninger over en given periode, fx 6 måneder frem i tiden. På den måde bliver det hurtigt tydeligt, hvilke perioder det kan være nødvendigt at søge løsninger for bedre likviditet.
  • Der findes mange gode kurser du kan tilmelde dig, hvis du ikke føler, at tal er din stærke side. Uanset hvad, er det absolut nødvendigt at have kontrol over økonomien for at kunne drive en virksomhed.

Bliv mere bevidst

Skal alt nødvendigvis handle om at minimere omkostningerne? Selvfølgelig ikke. Det handler derimod om at blive opmærksom på, hvor dine penge forsvinder hen. Hvis du vil have og har råd til en god firmabil, kan du selvfølgelig sagtens købe den, men det går ud over bundlinjen og binder kapital. Men hvor streng skal man egentlig være?

  • Så streng som nødvendigt!
  • Nystartede virksomheder bør bygge fundamentet først og minimere omkostningerne mest muligt. Herefter kan du forkæle dig selv med lidt hverdagsluksus som fx en nyere firmabil, når virksomheden begynder at tjene penge.
  • For mere etablerede virksomheder, er der ofte mange eksisterende leverandørkontrakter, der kan forhandles. Hvis du vælger at skære betragteligt ned på personalegoder, skal du være opmærksom på retspraksis her, og tydeligt informere medarbejderne om hvorfor eventuelle nedskæringer forekommer. Husk på, at i sidste ende, vil det store flertal sætte større pris på tryghed i deres arbejde end den årlige julefrokost.


Kontakt os på 70203300 eller udfyld nedenstående kontaktformular, hvis du ønsker yderligere rådgivning omkring, hvordan Svea kan hjælpe din virksomhed. 

10 tips til en bedre likviditet

Har du gjort dig tanker om, hvordan du kan forbedre din virksomheds likviditet i år? Her får du 10 tips til, hvordan man kan forbedre likviditeten, som med garanti vil gøre en forskel.